♥ Valgte opskrifter ♥ Valgte opskrifter

Kære brevkasse

Jeg plejer at spise suppe hele vinteren. Kan jeg stadig det selvom jeg skal spare på væsken?

 

Svar:

Du skal være mere opmærksom, når du har behov for at spare på væsken. Suppe indeholder nemlig rigtig meget væske, og derfor er der mange, der fravælger det, fordi det kan komme til at udgøre en stor del af den mængde væske, man har fået anbefalet at indtage på en dag.

Hvis du er glad for suppe, er det godt at nøjes med en lille portion, f.eks. 1-2 dl, afhængig af hvor meget du ellers drikker i løbet af dagen. Du kan f.eks. vælge at spise suppen som forret eller sørge for, at der er masser af fyld i suppen eller lækkert tilbehør til, f.eks. i form af godt brød.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at købt suppe ofte indeholder rigtig meget salt. Det betyder, at det øger følelsen af tørst, og dermed er risikoen, at man efterfølgende også drikker mere, end man plejer.

Så hvis du er ekstra opmærksom, så er det stadig muligt at spise suppe, men du kan ikke spise ubegrænset.

Du kan finde opskrifter på nyrevenlige supper her på hjemmesiden.

Hilsen
Sofie Wendelboe
Klinisk diætist i Nyreforeningen