♥ Valgte opskrifter ♥ Valgte opskrifter

Pizzadej

Tilføj retten

8
Fryseegnet
Pizzadej

Ingredienser


15 g gær (ca. 1/3 pakke)
2 dl vand
1 spsk. olivenolie (ca. 13,5 g)
½ tsk tørret rosmarin (0,66 g)
400 g hvedemel (ca. 6 ¾ dl)

Sådan gør du:

  • Opløs gær i en skål med lunkent vand. Tilsæt olivenolie og rosmarin.
  • Bland mel i gærskålen lidt ad gangen under omrøring. Hvis dejen er for tør, tilsat da lidt mere vand ad gangen, indtil dejen har en smidig og ensartet konsistens. Gem lidt mel til æltning. Ælt til sidst dejen godt på køkkenbordet.
  • Smør dejskålen med olivenolie og kom dejen tilbage i skålen og vend den, så den er dækket af olie. Dette gør dejen smidig og skorpen mere sprød.
  • Lad dejen hæve under et klæde i min. 45 min., gerne længere.
  • Tag dejen frem fra hævning og drys lidt mel på køkkenbordet og ælt dejen igennem inden udrulning.
  • Fyld pizzaen med det ønskede fyld og bag i ca. 10-15 min. ved 250 grader alm. ovn til bunden er sprød og har fået lidt farve.
  • Bagetiden afhænger af dejens tykkelse og fyld, så hold øje med pizzaen under bagning.

Variation:


  • Opskriften kan bruges af alle, uanset om du er i dialyse, har nedsat nyrefunktion eller har fået en nyretransplantation. Spis i den mængde, som er angivet i opskriften.

Tips:


  • Du kan eksperimentere med at erstatte en tredjedel hvedemel med forskellige typer af andet mel. Det vil give lidt mere kalium og fosfat at anvende f.eks. rugmel, men vil også give flere kostfibre.
  • Dejen er fryseegnet, men det er ikke al pizzafyld, som er egnet.

Næringsindhold:

 Pr. måltidPr. person
Kcal1.560,0195,0
Protein i gram40,05,0
Kulhydrat i gram288,036,0
Fedt i gram20,02,5
Kalium i mg720,090,0
Kalium (kogt)720,090,0
Fosfat i mg520,065,0
Salt i gram0,00,0

Ingredienser

15 g gær (ca. 1/3 pakke)
2 dl vand
1 spsk. olivenolie (ca. 13,5 g)
½ tsk tørret rosmarin (0,66 g)
400 g hvedemel (ca. 6 ¾ dl)