Leftover omelet
Ingredienser
50 g økologisk pølse (eller anden rest fra dagen før, f.eks kylling)
½ lille løg (ca. 25 g)
1 lille forårsløg (10 g)
2 skiver bacon (20 g)
3 æggehvider (eller 2 bægre æggehvide uden tilsat fosfat)
1 skive rugbrød (ca. 50 g)
1 tsk. usaltet smør (5 g)
Sådan gør du:
- Skær pølse i tern og hak løg og forårsløg.
- Steg kød, løg, forårsløg og bacon på en varm pande, indtil det har lidt stegeskorpe.
- Pisk æggehvider og hæld på panden. Skru ned på lav varme og sæt evt. låg på panden.
- Når hviderne er faste, tages retten af panden, og rugbrødet steges gyldent og sprødt i smør på samme pande.
- Servér varm og sprød.
- Vær opmærksom på højt saltindhold.
Variation:
- Hvis du har behov for at spare på protein, kan du vælge kun at bruge enten bacon eller 25 gram pølse. Du kan også nøjes med en enkelt æggehvide (1 bæger) og reducere til sammenlagt 30-40 gram pølse/bacon/kylling. Alternativt kan omeletten deles i to, og du kan spise en halv sammen med en hel skive rugbrød.
- Hvis du ikke skal tage særlige hensyn, men ”bare” følge kostrådene, fx hvis du har fået nyretransplantation, kan du bruge to æg, i stedet for at vælge æggehvider/pasteuriserede æg.
Tips:
- Du kan bruge alle de grønt sager, du har i køleskabet, som trænger til at blive brugt. F.eks. kan peberfrugt og tomat erstatte løg eller forårsløg eller tilføjes udover.
Næringsindhold:
Pr. måltid | Pr. person | |
---|---|---|
Kcal | 395,0 | 395,0 |
Protein i gram | 23,0 | 23,0 |
Kulhydrat i gram | 24,0 | 24,0 |
Fedt i gram | 22,0 | 22,0 |
Kalium i mg | 490,0 | 490,0 |
Kalium (kogt) | 490,0 | 490,0 |
Fosfat i mg | 250,0 | 250,0 |
Salt i gram | 2,7 | 2,7 |
Ingredienser
50 g økologisk pølse (eller anden rest fra dagen før, f.eks kylling)
½ lille løg (ca. 25 g)
1 lille forårsløg (10 g)
2 skiver bacon (20 g)
3 æggehvider (eller 2 bægre æggehvide uden tilsat fosfat)
1 skive rugbrød (ca. 50 g)
1 tsk. usaltet smør (5 g)