♥ Valgte opskrifter ♥ Valgte opskrifter

Croque Monsieur / Madame

Tilføj retten

1
Ikke fryseegnet
Croque Monsieur/Madame

Ingredienser


½ spsk. sennep (ca. 9 g)
1 spsk. usaltet smør eller flydende oliemargarine (ca. 14 g)
1 skive skinke uden tilsat fosfat (ca. 15 g)
2 almindelige skiver franskbrød (ca. 80 g)
1 portion mornaysauce (se vores opskrift på mornaysauce)
Ekstra til Croque Madame:
1 æg

Sådan gør du:

  • Start med at lave mornaysaucen (se vores opskrift på mornaysauce)
  • Smelt smørret på en varm pande og rist brødet af, så det bliver gyldent og sprødt på begge sider.
  • Læg en skive brød i et fad eller på et stykke bagepapir på en bageplade.
  • Smør den anden skive brød med mornaysaucen på begge sider.
  • Læg et stykke skinke på brødet og smør med sennep.
  • Saml sandwichen og bag i ovnen i ca. 10 min. på 180°C eller til den er gylden ovenpå.
  • Kun til Croque Madame:
  • Mens brødet er i ovnen, laves spejlæg på panden. Lad hviden sætte sig og blommen være blød, så den kan flyde ud.
  • Læg et spejlæg på toppen af brødet, når det er færdigt.

Variation:


  • Hvis du har behov for at spare på protein, kan du vælge enten skinke eller æg eller springe begge dele over.
  • Hvis du ikke skal tage særlige hensyn, men ”bare” følge kostrådene, fx hvis du har fået nyretransplantation, kan du sagtens bruge denne opskrift.

Tips:


  • Indholdet af salt i denne ret er højt. Det kommer mest fra brød og skinke. Vælg Nøglehulsmærkede produkter, så sparer du på saltet.
  • Næringsindhold er beregnet uden æg. Dvs. at beregninger er for croque monsieur.

Næringsindhold:

 Pr. måltidPr. person
Kcal565,0565,0
Protein i gram13,013,0
Kulhydrat i gram45,045,0
Fedt i gram37,037,0
Kalium i mg210,0210,0
Kalium (kogt)210,0210,0
Fosfat i mg183,0183,0
Salt i gram2,12,1

Ingredienser

½ spsk. sennep (ca. 9 g)
1 spsk. usaltet smør eller flydende oliemargarine (ca. 14 g)
1 skive skinke uden tilsat fosfat (ca. 15 g)
2 almindelige skiver franskbrød (ca. 80 g)
1 portion mornaysauce (se vores opskrift på mornaysauce)
Ekstra til Croque Madame:
1 æg