Andebryst med rosmarinkartofler og rødkål
Ingredienser
Rødvinssyltet rødkål
400 gram rødkål (cirka ¼ rødkålshoved)
1½ dl rødvin
1 spsk. honning
1 spsk. balsamico
Saft fra ½ citron
½ tsk. groft salt
Stegt andebryst
2 stk. berberi andebryst
1 spsk. rapsolie
Salt og peber
Stegte rosmarinkartofler
1 kg kartofler
2 spsk. olie
4 fed hvidløg
4 kviste rosmarin
Havsalt og friskkværnet peber
Rødvinssauce
¼ l piskefløde (38%)
½ dl rødvin
Fedtstof fra andebrysterne
1 tsk. andefond
Sådan gør du:
Rødkål
- Del rødkålen i mindre stykker og snit den fint.
- Kog den snittede rødkål i et par minutter i letsaltet vand.
- Hæld kogevandet fra og bland rødkålen med honning, balsamico, citronsaft, salt og rødvin i en gryde.
- Sæt gryden på komfuret og lad retten småsimre under låg i 1 time. Rør af og til.
- Tag låget af gryden og lad væden fordampe i ca. 15-20 minutter eller til du synes, at retten har den rigtige konsistens.
Stegt andebryst
- Rids skindet på andebrysterne i rudemønster, undgå at skære i selve kødet. Krydr med lidt peber.
- Steg brysterne med skindsiden nedad på en pande ved svag varme i ca. 15 minutter.
- Vend og steg kødsiden i ca. 15 minutter til kødet er gennemstegt og kødsaften er klar. Krydr med salt.
- Lad kødet hvile i ca. 10 minutter og skær det i tynde, skrå skiver fra den spidse ende.
Rosmarinkartofler
- Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
- Kog kartoflerne i letsaltet vand til de er møre og kassér kogevandet.
- Skræl og skær hvidløgene i tynde skiver.
- Steg de kogte kartofler i olie, rosmarinkviste og hvidløg til de er sprøde og møre.
- Krydr retten med salt og peber og server straks.
Rødvinssauce
- Hæld fløden over andefedtet i panden.
- Tilsæt rødvin og andefond og lad sovsen koge op.
- Smag den til med salt og peber.
Variation:
- Det angivede næringsindhold er for hele retten, dvs. andebryst, rødkål, kartofler og sauce. Du kan reducere mængden af næringsindhold ved at tage en eller flere tilbehør fra.
Tips:
- Du kan tilsætte sovsekulør, hvis du gerne vil have en brun sovs.
Næringsindhold:
Pr. måltid | Pr. person | |
---|---|---|
Kcal | 2.828,0 | 707,0 |
Protein i gram | 115,0 | 28,8 |
Kulhydrat i gram | 218,0 | 54,5 |
Fedt i gram | 146,0 | 36,5 |
Kalium i mg | 6.919,0 | 1.729,8 |
Kalium (kogt) | 5.326,0 | 1.331,5 |
Fosfat i mg | 1.576,0 | 394,0 |
Salt i gram | 15,0 | 3,8 |
Ingredienser
Rødvinssyltet rødkål
400 gram rødkål (cirka ¼ rødkålshoved)
1½ dl rødvin
1 spsk. honning
1 spsk. balsamico
Saft fra ½ citron
½ tsk. groft salt
Stegt andebryst
2 stk. berberi andebryst
1 spsk. rapsolie
Salt og peber
Stegte rosmarinkartofler
1 kg kartofler
2 spsk. olie
4 fed hvidløg
4 kviste rosmarin
Havsalt og friskkværnet peber
Rødvinssauce
¼ l piskefløde (38%)
½ dl rødvin
Fedtstof fra andebrysterne
1 tsk. andefond