Kære brevkasse
Jeg synes ikke, at jeg kan finde grillpølser uden tilsat fosfat. Kan du hjælpe?
Svar:
Grillpølser indeholder næsten altid tilsat fosfat. Hvis du vil undgå det, skal du finde økologiske grillpølser, da de ikke må være tilsat fosfat. Du kan også være heldig at finde nogen hos slagteren, som ikke har tilsat fosfat. Spørg om indholdet, så kan slagteren hjælpe dig.
Hilsen
Sofie Wendelboe
Klinisk diætist i Nyreforeningen