Nyresygdom og væske
Når nyrefunktionen er nedsat, bliver det sværere for kroppen at skille sig af med overskydende væske. Har du en nyresygdom, kan det blive nødvendigt at kigge på dit indtag af væske.
En af nyrernes funktioner er at udskille overskydende væske. Når nyrefunktionen bliver dårligere, kan det være sværere at komme af med væske. Nogen får vanddrivende medicin, andre får hjælp til at komme af med væsken under dialysebehandlingen. Men du kan også selv være med til at undgå, at du får for meget væske ved at være opmærksom på dit væskeindtag.
Hvad siger anbefalingerne?
Som udgangspunkt er det vigtige, at alt det, der kommer ind, også skal ud igen. Ellers ender kroppen med at ophobe væsken. Den mængde af væske, som det kan anbefales at drikke, når nyrefunktionen er nedsat, svinger meget i sygdomsforløbet. fra let nedsat nyrefuktion til meget nedsat nyrefunktion og i forbindelse med dialyse.
Men hvor meget væske er det fornuftigt for dig at indtage? Spørg altid på den nyreafdeling, hvor de holder øje med din nyresygdom. Ofte skal der drikkes lidt mere, når nyrefunktionen er let nedsat, men på et tidspunkt bliver der måske fastsat en bestemt mængde for meget, du må drikke. Hvis nyrerne ikke længere kan producere urin, er mængden ofte omkring 8 dl pr. dag.
Hvad tæller med?
Alt flydende tæller med. Det er ikke kun vand, men også kaffe, te, saft og alt det andet, du drikker. Det er også isterninger og sodavandsis. Dertil kommer også sovs, yoghurt og vandet i havregrøden. Derfor kan det hurtigt løbe op.
Væske findes også i al den mad, du spiser, for eksempel i frugt, grøntsager og brød. I en ganske almindelig fuldkost, dvs. den mad, der bliver spist over en almindelig dag, er der ofte mellem ½-1 liter væske.
Men selvom nogle fødevarer som for eksempel frugt, grøntsager og brød indeholder en stor procentdel af væske, skal de som udgangspunkt ikke tælles med i din væskeberegning. Undtagelsen er, hvis du ophober væske og ikke drikker ret meget i løbet af en dag, så kan det i nogle tilfælde være nødvendigt også at have fokus på den mad, du spiser.
Tips og tricks ved behov for mindre væske
- Sluk tørsten i vand.
- Spar på salt og madvarer som har et højt indhold af salt, for eksempel røgvarer. Salt vil gøre, at du bliver mere tørstig.
- Spar på sukker, sukkerholdige drikkevarer, slik og kage, da de kan gøre dig mere tørstig.
- Drik af en lille kop/et lille glas. Så snyder du din hjerne til at tro, at du har fået et helt glas vand.
- Drik så lidt som muligt til måltiderne. Så er der mere plads til en kop eftermiddagskaffe eller aftente.
- Øv dig i at bruge så lidt væske som muligt til at tage dine piller. Ellers kan der nemt forsvinde 1-2 dl flere gange om dagen.
- Skyl munden i vand, hvis du er tør i munden, men spyt vandet ud igen, så det ikke tæller med i dit daglige indtag.
- Sut på en isterning.
- Hvis du har diabetes, vil et højt blodsukker gøre, at du er mere tørstig.
Tips og tricks ved behov for mere væske
- Sørg for at starte med at indtage vand fra morgenstunden, så væsken bliver delt op over hele dagen.
- Hav en flaske med vand med dig, når du skal på tur, så du hele tiden kan drikke lidt.
- Drik primært vand, men supplér med andre ting, for eksempel kaffe, te, saftevand eller andet der smager af lidt, så det ikke bliver for ensformigt.
Tips og tricks ved behov for at holde øje med dit indtag af væske
Vælg den metode som passer bedst til dig. Det er ikke nødvendigt at vælge alle sammen.
- Skriv ned, hvad du drikker i løbet af dagen, for eksempel ved brug af et afkrydsningsskema.
- Afmål den mængde vand, du skal drikke. Du kan for eksempel bruge flasker, som står klar i køleskabet. Så ved du. hvor langt du er nået i forhold til dagens væskeindtag.
- Hav en tom kande stående på køkkenbordet. Hver gang du drikker noget, hælder du den samme mængde vand i den tomme kande, som derfor langsomt fyldes op. Ved at kigge i kanden kan du holde øje med, hvor meget du har drukket i løbet af dagen.
- Begynd ikke nøjagtig afmåling af dit væskeindtag, medmindre din nyreafdeling har anbefalet, at det er nødvendigt.