♥ Valgte opskrifter ♥ Valgte opskrifter

Lasagne

Tilføj retten

2
Fryseegnet
Lasagne

Ingredienser


150 gram hakket kød (oksekød eller kylling)
½ portion tomatsovs (se vores opskrift på tomatsovs)
1 spsk. olie/oliemargarine
1½ dl vand
3 spsk. flødeost/friskost (ca. 45 gram)
1 knivspids stødt muskatnød
4 stk. lasagneplader (ca. 100 gram)
2 spsk. rasp (ca. 15 g)
2 spsk. frisk oregano (kan også være basilikum eller andre krydderurter)

Sådan gør du:

  • Kød svitses på panden. Tomatsovs tilsættes.
  • Vand varmes i en gryde og flødeost tilsættes. Smages til med muskatnød.
  • Kødsovs, ostesovs og lasagneplader lægges skiftevis i et ovnfast fad. Start og slut med ostesovs. Drysses med rasp.
  • Bages ved 200 grader i ca. 30 minutter. Lad gerne lasagnen stå og trække et kvarters tid, inden den serveres.
  • Server med et drys hakket frisk oregano.

Variation:


  • Hvis du har behov for at spare på protein, kan du fx bruge 75-100 gram kød i stedet og nøjes med 2 spsk. friskost/flødeost. Du kan evt. bruge 6 lasagneplader fremfor 4.
  • Hvis du ikke skal tage særlige hensyn, men ”bare” følge kostrådene, fx hvis du har fået nyretransplantation, kan du sagtens bruge denne opskrift, som den står her.

Tips:


  • Mange forbinder lasagne med masser af ost. Denne lasagne er lavet med flødeost/friskost i ostesovsen, da det har et lavere indhold af fosfat end f.eks. skæreost og parmesan. Hvis du tilsætter 20 gram revet ost på toppen, får du 100 mg fosfat mere i hele retten.
  • Mængden af kalium falder en smule efter tilberedning af grøntsager til tomatsovs.

Næringsindhold:

 Pr. måltidPr. person
Kcal1.110,0555,0
Protein i gram52,026,0
Kulhydrat i gram102,051,0
Fedt i gram52,026,0
Kalium i mg1.550,0775,0
Kalium (kogt)1.440,0720,0
Fosfat i mg600,0300,0
Salt i gram1,80,9

Ingredienser

150 gram hakket kød (oksekød eller kylling)
½ portion tomatsovs (se vores opskrift på tomatsovs)
1 spsk. olie/oliemargarine
1½ dl vand
3 spsk. flødeost/friskost (ca. 45 gram)
1 knivspids stødt muskatnød
4 stk. lasagneplader (ca. 100 gram)
2 spsk. rasp (ca. 15 g)
2 spsk. frisk oregano (kan også være basilikum eller andre krydderurter)