♥ Valgte opskrifter ♥ Valgte opskrifter

Kyllingefrikadeller

Tilføj retten

6
Fryseegnet
Kyllingefrikadeller

Ingredienser


400 g hakket kyllingekød (1 pakke)
1 æggehvide (eller 1 bæger med 1½ æggehvide uden tilsat fosfat)
1 dl havregryn (35 g)
1 mellemstort rødløg (100 g)
1 dl frisk basilikum (10 g)
½ tsk. peber (1,5 g)
1 spsk. olivenolie eller flydende oliemargarine til stegning (14 g)

Sådan gør du:

  • Rør det hakkede kyllingekød sammen med æggehvide, havregryn, hakket rødløg og hakket basilikum. Krydr med peber.
  • Varm en pande op med 1 spsk. olivenolie. Form farsen til frikadeller og steg dem, til de er gyldne og har fået stegeskorpe.
  • Kan også laves i ovn. Læg frikadellerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 20-25 minutter ved 200 grader.

Variation:


  • Hvis du har behov for at spare på protein, kan du sagtens bruge denne opskrift. Lad kyllingefrikadellerne fylde mindst på din tallerken og spis i stedet mere tilbehør af fx ris/ pasta og en salat.
  • Hvis du ikke skal tage særlige hensyn, men ”bare” følge kostrådene, fx hvis du har fået nyretransplantation, kan du bruge 1 helt æg i stedet for kun at bruge æggehviden.

Tips:


  • Æggeblomme har et højt indhold af fosfat. I farsretter kan du sagtens nøjes med hviden eller vælge pasteuriserede æggehvider. I sidstnævnte skal du være opmærksom på, at nogle producenter tilsætter fosfat.
  • Opskriften giver 12 frikadeller. Vi har beregnet med to frikadeller til hver portion.
  • Vil du høre Nyreforeningens diætist Sofie Wendelboe fortælle om kyllingefrikadellerne, så se her

Næringsindhold:

 Pr. måltidPr. person
Kcal816,0136,0
Protein i gram96,016,0
Kulhydrat i gram27,04,5
Fedt i gram34,05,7
Kalium i mg1.680,0280,0
Kalium (kogt)1.680,0280,0
Fosfat i mg960,0160,0
Salt i gram0,20,0

Ingredienser

400 g hakket kyllingekød (1 pakke)
1 æggehvide (eller 1 bæger med 1½ æggehvide uden tilsat fosfat)
1 dl havregryn (35 g)
1 mellemstort rødløg (100 g)
1 dl frisk basilikum (10 g)
½ tsk. peber (1,5 g)
1 spsk. olivenolie eller flydende oliemargarine til stegning (14 g)